onsdag den 1. september 2010

Anmeldelse: Date night (4 ud af 6 stjerner)

Om filmen: Claire og Phil Foster lever som forstadspar og kæmper med hverdagens parproblemer og arbejde. Deres ugentlige hyggeaftener og biografturer er blevet kedelige og i et forsøg på at kaste nyt liv over deres dates besøger de Manhattans nye trendy restaurant. Snart er deres ugentlige date ændret til en hæsblæsende aften som de sent vil glemme.

Min mening om filmen: "Date Night" er en god komedie som man sagtens kan se, når man bare vil hygge sig med en sjov film foran fjernsynet. Steve Carell der spiller Phil Foster gør det som altid rigtig godt og har også fået sine sjove replikker, hvilket giver filmen de sjoveste scener. Filmen er især sjov for dem der befinder sig i et seriøst parforhold, da man formentlig sagtens kan genkende de samme ting som Claire og Phil gennemgår. Mark Wahlberg er også at finde på rollelisten, hvilket lige giver filmen det sidste lækre pift. 4 ud af 6 stjerner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar