mandag den 13. september 2010

Studielivet for alvor igang

Så er studielivet for alvor gået i gang. Omkring 1. september hvert år begynder flere tusinde nye studerende på Danmarks universiteter inkl. mig selv i år på Copenhagen business school. Det bliver rigtig interessant at følge mit nye studie, BA i Interkulturel markedskommunikation, som jeg tror bliver det helt rigtige studie, som kan åbne mange muligheder indenfor international marketing og kommunikation.

Om BA Interkulturel Markedskommunikation:
Den voksende internationalisering og globalisering betyder øget fokus på marketing og interkulturel markedskommunikation. E-handel og salg på tværs af landegrænser forudsætter kendskab til kulturforskelle, sproglige barriere og lovgivninger i forskellige lande. Der vil derfor være behov for tværfaglige medarbejdere, der kan arbejde med en solid forståelse for marketing, fremmedsprog og kultur til udarbejdelse af forskellige markedskommunikative opgaver.

Interkulturel markedskommunikation er først og fremmest en bachelor-uddannelse der tager 3 år. Derudover giver den adgang til diverse kandidat-overbygninger fx. cand.merc.kom og cand.merc, der som bekendt tager yderligere 2 år. Jeg starter dog med min bachelor og ser hvor den føre mig hen.

Ready to work!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar