torsdag den 2. september 2010

De nye iPods fra Apple


Så er der igen nyt fra Apple. Denne gang drejer det sig om den nye kollektion af iPods nemlig shuffle, nano og touch.

Den nye nano, som jeg selv er meget interesseret i, findes med hhv. 8 og 16gb hukommelse og er nu blevet mindre og smartere. Nano findes stadig med skærm der nu er blevet en touchscreen og kan spille musik i op til 24 timer på sit batteri. Derudover kan den selv lave playlister, som passer til den musikgenre, som du gerne vil høre. Prisen for en iPod nano er 1229kr - 1479kr.

Shuffle ligner igen sig selv, da den seneste viste sig at være et flop. Den findes nu med 2gb hukommelse og har muligheden for voicefunktion, hvor den kan sige navnet kunstneren og titlen på sangen samt muligheden for at lave playlister. Shuffle kan købes til 369kr.

Til sidst er der iPod touch. Den har nu fået den samme processor og skærmopløsning som iPhone 4, men den har dog beholdt sit gamle design. Derudover er den blevet tyndere, har fået bedre grafik og multiplayerfunktion samt fået kamera foran og bagpå, der også giver mulighed for optagelse i HD. IPod touch findes med hhv. 16, 32 og 64gb hukommelse og har en pris på 1799kr - 3099kr.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar