Husk komplimenterne!
Det er vigtigt at give sig selv komplimenter. Nedenfor er der en masse gode råd til hvordan du kan
få det bedre med dig selv:
- Smil til verden og til dig selv. Den positive energi smitter.
- Snak med dine venner og familie. De kan lide dig og har accepteret dig som du er.
- Sig fra og få selvtillid ved det.
- Accepter dig selv og dine eventuelle svagheder. Ingen er perfekte.
- Stop op og prøv at vær i nuet. Den meditative tanke frigør dig fra autopiloten som mange er styret af.
- Slap af, fokusér og nyd dine omgivelser.
Kom af med vinterdepressionen
Mange lider af den såkaldte vinterdepression i de mørke tider, men det er faktisk muligt ikke at få den, hvis bare man er opmærksom på de ting, der kan udløse den. Den nyeste forskning viser at det er relativt nemt og behandle den negative tanke der kommer i de mørke måneder. Det kræver bare at man udsætter sine synsnerver for en masse lys fra fx. en lysterapilampe fra morgenstunden og igennem dagen samt lader nat være nat. Grunden til at man skal have lys om dagen og mørke om natten er at døgnrytmen påvirker i høj grad en række hormoner og funktioner i kroppen (puls, kropstemperatur, insulinfølsomheden, immunforsvar osv). Uregelmæssigheder i disse hormoner og funktioner kan altså udløse en vinterdepression. Det der sker i hjernen er at kroppens døgnrytme styres af en lille gruppe nerveceller, SCN - nucleus suprachiasmaticus. De sidder der hvor de to synsnerver krydser hinanden, under hypothalamus nederst i hjernen. Synsnervene modtagerinformation om omgivelserne via nethinden, som indeholder veller med fotopigment som gør dem lysfølsomme. Når nervecellerne modtager information fra synsnerverne sender den beskeden videre til koglekirtlen/epifysen og andre dele af centalnervesystemet,om hvilke hormoner der skal produceres. Når det er lyst sender synsnerverne besked til nervecellerne, SCN, om at stoppe produktionen af melatonin i koglekirtlen. Istedet begynder kritlen at udskille kortisol, som holder dig vågen og serotonin der regulerer dit humør. Når det er mørkt sender synsnerverne besked til SCN og videre til koglekirtlen om at de skal stoppe udskilningen af kortisol og serotonin. Dermed omdannes serotoninhormonerne til melatonin, som gør dig søvnig. Ofte producerer personer med vinterdepression ekstra meget melatonin og for lidt serotonin. Normalt set stopper melatoninproduktionen kl. 02 om natten, men hos vinterdepressive dannes der melatonin for fuld kraft indtil et par timer længere end normalt, hvilket typisk resulterer i meget negative og trættende tanker igennem hele dagen.
Mange lider af den såkaldte vinterdepression i de mørke tider, men det er faktisk muligt ikke at få den, hvis bare man er opmærksom på de ting, der kan udløse den. Den nyeste forskning viser at det er relativt nemt og behandle den negative tanke der kommer i de mørke måneder. Det kræver bare at man udsætter sine synsnerver for en masse lys fra fx. en lysterapilampe fra morgenstunden og igennem dagen samt lader nat være nat. Grunden til at man skal have lys om dagen og mørke om natten er at døgnrytmen påvirker i høj grad en række hormoner og funktioner i kroppen (puls, kropstemperatur, insulinfølsomheden, immunforsvar osv). Uregelmæssigheder i disse hormoner og funktioner kan altså udløse en vinterdepression. Det der sker i hjernen er at kroppens døgnrytme styres af en lille gruppe nerveceller, SCN - nucleus suprachiasmaticus. De sidder der hvor de to synsnerver krydser hinanden, under hypothalamus nederst i hjernen. Synsnervene modtagerinformation om omgivelserne via nethinden, som indeholder veller med fotopigment som gør dem lysfølsomme. Når nervecellerne modtager information fra synsnerverne sender den beskeden videre til koglekirtlen/epifysen og andre dele af centalnervesystemet,om hvilke hormoner der skal produceres. Når det er lyst sender synsnerverne besked til nervecellerne, SCN, om at stoppe produktionen af melatonin i koglekirtlen. Istedet begynder kritlen at udskille kortisol, som holder dig vågen og serotonin der regulerer dit humør. Når det er mørkt sender synsnerverne besked til SCN og videre til koglekirtlen om at de skal stoppe udskilningen af kortisol og serotonin. Dermed omdannes serotoninhormonerne til melatonin, som gør dig søvnig. Ofte producerer personer med vinterdepression ekstra meget melatonin og for lidt serotonin. Normalt set stopper melatoninproduktionen kl. 02 om natten, men hos vinterdepressive dannes der melatonin for fuld kraft indtil et par timer længere end normalt, hvilket typisk resulterer i meget negative og trættende tanker igennem hele dagen.
