onsdag den 16. marts 2011

Din gadget ødelægger din søvn!

Høre du også til en af dem der sover med sin mobil på natbordet, ser TV lige inden du skal sove eller er på computeren og har du samtidig svært ved at falde til ro når du endelig skal sove? - Ja så kan det være din gadgets skyld!

Det tager tid at falde til ro om aftenen. Derfor er det en god idé i timen op til sengetid helt at lade være med at bruge disse gadgets, men i stedet fokusere på at "nu skal man snart sove". En irriterende nyhed i TV, en opdatering på facebook eller andet kan få tankemylderet til at eksplodere, så man ikke kan sove. Jeg kender det selv alt for godt. Jeg er nemlig en af dem der sover med min elskede iPhone på natbordet, så jeg altid lige kan tjekke Facebook og diverse nyheder. Jeg surfer også gerne på internettet inden sengetid og snakker hus, have, børn, økonomi til sent på aftenen. Ting som sagtens kan påvirke, når jeg skal sove, fordi jeg netop har fokus på noget andet.

Så frem med bogen i stedet for, hvis man absolut behøver underholdning i en time op til sengetid. Godnat og sov godt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar