søndag den 8. august 2010

Anmeldelse: Prinsessen og frøen (5 ud af 6 stjerner)

Om filmen: Prinsessen og frøen foregår i New Orleans hvor pigen Tiana drømmer om at åbne sin helt egen restaurant. Hun møder en aften en frø-prins, Naveen, som er desperat for at blive menneske igen efter mødet med den onde troldmand Dr. Facilier. Tiana kysser frøen, men alt går ikke helt som planlagt, for den ellers så smukke Tiana bliver også forvandlet til en frø. Sammen begiver de sig ud på et rigtigt eventyr i Louisiana's sumpe for at finde den gamle voodoo-kvinde Mama Odie, der er den eneste der kan bryde fortryllesen.

Min mening om filmen: Normalt er jeg ikke til de nyere Disney-film, men jeg må dog indrømme at denne her fangede mig. Jeg kan især godt lide den overraskende vinkel som filmen havde samt de noget så sjove replikker. Det eneste der ikke rigtig faldt i min smag, men det har det aldrig gjort, er Disney's trang til musikalske indslag i deres film. Men udover det er det en rigtig sjov og skøn familiefilm, der formår at bevarer den rigtige Disney-ånd. 5 ud af 6 stjerner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar