lørdag den 7. august 2010

Få en god nattesøvn

Det er vigtigt at få en god nattesøvn, så man kan klare de udfordringer der kommer i de vågne timer. Når man sover tungt bevæger hjernen sig igennem flere forskellige stadier. Disse skift gentager hjernen 3-5 gange i løbet af natten. Hvert af disse stadier har deres sunde fordele og det er derfor vigtigt at man kommer igennem dem alle hver nat. Sover man for lidt får man alt for lidt af den dybe søvn samt REM-søvnen (drømmesøvn), hvilket kan medføre at man er træt og uoplagt den efterfølgende dag.

Fase 1: Døsen, hvilket tager 0-15 minutter og man er på nippet til at falde i søvn.
Fase 2: Den lette søvn, 15-30 minutter. Her forbereder kroppen sig på den dybe søvn samt REM.
Fase 3-4: Den dybe søvn, 30 minutter-2 timer. Her øges mængden af væksthormon og melatonin, der styrker immunforsvaret. Den dybe søvn mindsker ligeledes stresshormoner.
Fase 5: REM-søvn, 2-4 timer. Det er her man drømmer og hjernen er næsten ligeså aktiv som hvis den var i vågen tilstand. REM-søvn lader hjernen op med energi, sorterer dagens oplevelser og lagre de vigtigste i langtidshukommelsen.

10 gode råd til en god nattesøvn:
1. Få en fast søvnrytme. Stå op og gå i seng på samme tid hver dag.
2. Sæt tempoet ned en time før sengetid.
3. Få masser af lys i løbet af dagen, så sover man bedre om natten.
4. Drik den sidste kop kaffe kl. 17. Koffein får din krop til at være mere aktiv.
5. Dyrk regelmæssig motion, så bliver man naturlig træt.
6. Vågner man om natten, er det bedre at læse en bog end at ligge og kigge op i loftet.
7. Vend vækkeuret væk, så man ikke kan se tiden.
8. Lær at slappe af ved fx. yoga eller meditation.
9. Undlad at tale i mobil inden sengetid. Strålingerne kan gøre det sværere at falde i søvn.
10. Føl ikke at du skal præstere når du ligger i sengen fx. falde hurtigt i søvn. Bare slap af!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar